lørdag den 27. oktober 2012

Tha Striiip

Så kom jeg da endelig til at se the Strip!
Igår startede med at jeg var ovre hos Christin, og vi lavede græskartærte. Selvom vi var seks personer om det, tog det tre timer, og de nåede ikke at blive helt kolde. Men det smagte ok alligevel, af en græskartærte at være. Så nåede jeg lige at komme hjem, så skulle vi til Sam's og købe ind, og derefter til the Strip. Det tog noget til at komme derned pga trafikken, men vi var dernede ved halv-femtiden. Vi startede ved det berømte "Welcome to fabulous Las Vegas"-skilt, men det var lidt en bommert. Skiltet var såmænd fint nok, men jeg skulle jo have taget et billede. Man kan jo ikke være ved skiltet uden at tage billeder. Og retarderet som jeg er havde jeg glemt at lade mit kamera op, så det blev med mobil. Bad Becky om at tage det,  men det der med teknologi er ikke hendes stærke side. Så jeg fik mig to billeder af græs, primært. Og så i toppen kunne man se mig, og halvdelen af skiltet. Nogen gange er det som at bo sammen med sin bedstemor. Men det var da lidt sjovt, og jeg kommer nok derned igen på et tidspunkt. Men det grinede vi noget af.
Bagefter kørte vi nedad hele the Strip, og parkerede ved Paris (Det er et kasino). Der smuttede vi så igennem, det var rigtig flot, med himlen malet i loftet, det så faktisk realistisk ud. Så gik vi lidt og kiggede på mennesker, og endte i et center eller hvad det var, med alle de dyreste mærkevarer. Derfra tog vi sådan et ret sejt tog/metro ting, som kører mellem kasinoerne og hotellerne, til Bellagio, hvor vi så det berømte springvand. Derefter vandrede vi til den anden ende af the Strip til Hard Rock Café, hvor vi spiste aftensmad. Og jeg fik mig en Hard Rock Café Las Vegas t-shirt!
Bagefter var vi inde og se Cola-butikken. Det var lidt sejt, tonsvis af tonsvis af Cola-ting. Jeg fik mig en lille nøglering der forestiller en mini-colaflaske, og så er der rigtig cola i. Af andre ting kan nævnes en pung, der virkelig lignede en coladåse, men den kunne klikkes op og man kunne have penge eller lignende i.
Så var klokken ved at være mange, og vi begav os tilbage mod Paris. De har sådan en miniudgave af Eiffeltårnet der skræver over bygningen, og det er jo lidt sjovt at sige at man har set den rigtige. På vejen smuttede vi ind i en souvenirbutik, og jeg fik mig en trøje med I <3 Vegas på. Sådan en måtte jeg jo eje, og det er sådan en sweaterting, så den er rigtig dejlig.
Og så tog vi hjem og gik i seng.
I dag har det været store-rydde-op-og-gøre-rent-dag, så det er hvad jeg har lavet. Gjorde rent på badeværelset, som var rigtig klamt. Robert har den her vane med ikke at lave en skid, så det er mig der skal gøre rent. Og når han er på toilettet rammer han tit ved siden af, og er for doven til at tørre det op. Så når man løfter brættet (er SÅ glad for der er et bræt) er der fuld af gule pletter og hår og andre ting jeg ikke har lyst til at vide hvad er. Og det er så mit job at gøre det rent, så det gjorde jeg. Og så kommer han fandme og siger at han prøver at holde det så rent som muligt, og at det ikke alt sammen er ham. Ja hvem fanden havde han så tænkt sig det skulle være, vi er de eneste to der bruger det badeværelse, og jeg tisser altså ikke stående. Æhj. Og så undrer han sig over at han ikke er gift.
Ej undskyld, jeg er bare lidt irriteret.
Anyway, jeg fik gjort rent, og skypet lidt med familien. Faktisk er det jo min fødselsdag i Danmark lige nu. Det er lidt mærkeligt at tænke på. Jeg tænker ikke så meget over at jeg har fødselsdag i morgen, det er ligesom om det bliver mindre og mindre stort for hvert år. Men i år er det jo lidt anderledes, uden min familie, så det skal nok blive lidt noget andet.
I aften tager jeg nok til sådan et spøgelseshus eller noget, med nogle af de andre. Ved ikke rigtig hvad det er, men det finder jeg vel ud af.

Kulturforskel-of-the-day:
De har sådan en bane for biler med mere end én person i. Nogle steder har de to, men her i Vegas er det kun en. Det er basically en kørebane på motorvejen hvor man kun må køre hvis man har flere personer i bilen, og hvis man kører der kun en person kan man få en stor bøde. Formålet har jeg stadig ikke fundet.