onsdag den 22. august 2012

Alt er større i usa!

Det har været en fed dag i dag. Jeg stod op tidligt fordi vi skulle hen til skolen for at registrere mig. Jeg endte med at havne på sophomore, men med en del klasser sammen med juniorne. Jeg skal have kemi, algebra, engelsk, drama, historie og noget der hedder "international relations", hvor alle udvekslingsstudenterne er, sammen med nogle andre. Jeg ved ikke hvad det går ud på, men de siger det er sjovt.
Vi var også ude at købe ind, og det var en sjov oplevelse. Alt var bare stort og i mange udgaver. Tror de havde 20 forskellige oreokiks, og løgene var gigantiske! Prøv selv at se:

Tomater på størrelse med jeg ved ikke hvad...
Og marshmellows på ca 5 cm... i diameter!
Og så var der de her ostekugler eller hvad vi nu skal kalde dem. De ser umiddelbart ikke overdrevet store ud, men hvis man kigger efter kan man se min hånd ude til venstre. Så ser de pludselig større ud. Og så kan jeg godt lide at der oppe i hjørnet reklameres med "REAL CHEESE!" Wowow, der er nogen der mener det alvorligt her!
Og så løgene.. Are you kidding me, de var GIGANTISKE! Senere var vi ovre på skolen igen, og jeg fik mit skema og vi fandt klasserne jeg skal være i. Der går 2500 elever på den skole! Det er en del mere end de 600 jeg er vandt til..
Og det er også en stor skole! Tror det kommer til at være mærkeligt at kalde lærerne ved efternavn, men jeg har mødt to, og de virker begge ret flinke. Så det skal nok blive godt. :)
Senere var vi ude at shoppe, og jeg fandt en masse tøj som passede bedre til vejr og regler, og de havde sådan en rabatkupon, så jeg fik det meste til halv pris. Jeg endte med at spare mere end jeg brugte, så det var jo fedt nok.
Jeg fik også mødt John, Beckys anden søn, og hans kone, og de var flinke begge to.
Og mens vi var ude at shoppe, var nogle piger kommet forbi med nogle småkager, de ville gerne møde mig. Det var rigtig sødt af dem, og ærgeligt jeg ikke var hjemme. Men de sagde de ville komme forbi i morgen igen, så det glæder jeg mig til.
Nu vil jeg prøve at få lagt mine billeder fra NY ind på min computer, så kan jeg forhåbentlig lægge dem herind senere.
Skrives!

Granatæbler!

De har et granatæbletræ i haven!!!