torsdag den 23. august 2012

Bjerge og sammenkomst

Startede dagen med at se lidt tv i stuen til de andre vågnede. Der var det her virkelig weird program om mødre, der var i tvivl om, hvem der var far til deres børn, eller mænd der ville bevise at de ikke havde noget at gøre med børnene. Det var sygt. Jeg mener, den ene pige var 18, havde to børn, og 10 mulige fædre. What.
Da Jodee stod op, foreslog hun at tage mig med op i bjergene, for at se hvordan der så ud. Det var smukt, men lignede mere gigantiske sandbunker end bjerge, fordi det var ørken. Og så havde de fyrtræer og svenske hytter deroppe.
Nede igen, nåede vi knap at komme indenfor, før vi tog over til nogle andre. De var flinke nok, det var to piger på 13 og 17, som Jodee kendte lidt. Den ene var faktisk en af dem der var kommet med småkager igår. Og da så Jodee og Landin tog hjem og spurgte om jeg havde lyst til at blive, kunne jeg ikke rigtig afslå, jeg havde jo ikke noget bedre at tage mig til. Så jeg blev der. De var søde nok, men der var sådan hele tiden den der akavede stemning, når to mennesker er bedste venner og der så kommer en tredje, ingen kan pludselig finde noget at snakke om, og alle føler sig i vejen. Så efter en times tid fik jeg nok, og undskyldte mig med at jeg skulle nå i bad før festen om aftenen.
Festen var til gengæld hyggelig, det var en blandet fødselsdagsfest for en af missionærerne, og en 'sig hej til Julie'-ting. Der var en bunke rare mennesker, og efter vi havde spist noget amerikansk (= sødt med sødt på) mad, spillede vi en amerikansk udgave af varulv, kaldet mafia eller sådan noget. Det var meget sjovt.
Jeg ved ikke hvad jeg skal i morgen, men det skal nok blive sjovt!
See ya!