lørdag den 25. august 2012

Bryllup

Jeg glemte at skrive igår, men der skete heller ikke så meget. Var ude at købe lidt ind, så tog vi over til Preston og Kia, Beckys yngste søn og hans kone. Så skulle vi over til Landins skole for at møde hans lærer. Om aftenen fik jeg dem overtalt til at spille kort, selvom det ellers ikke er noget de gør ret meget. Det var hyggeligt, og de sagde at jeg måtte få overtalt til noget mere.

I dag har heller ikke været en særlig begivenhedsrig dag, vi har bare været på indkøb og set fjernsyn. Men her til aften skulle vi til bryllup hos Johns bedste ven, og det var sjovt nok. I starten var det lidt kedeligt, men så begyndte folk at danse, og det var sjovt.
I morgen skal jeg i kirke for første gang, så det skal nok blive spændende. Men det betyder også at jeg skal tidligt op, og som i måske kan høre er jeg ret træt.
Så jeg smutter i seng. Godnat.