søndag den 19. august 2012

Anden dag i NY

Jeg er lige på vej i seng, og jeg skal op igen om tre timer. Vi skal nemlig køre herfra kl 3.30 i morgen tidlig (eller i nat eller hvad man nu skal kalde det), og så ni timer senere møder jeg min værtsfamilie. Eller noget af den, for det er Jodee der henter mig i lufthavnen, og Becky kommer først hjem kl 6 eller sådan noget. Ved ikke med de andre to. Kan slet ikke vente! Det er så spændende, det er bare det øjeblik man har set mest frem til, og nu sker det!

Har haft en ligeså fed dag i dag som igår, hvis ikke federe. Den guide vi havde i dag var så cool, og begyndte at synge, rappe og fremføre stykker af hamlet midt under turen. Vi var i finansafdelingen, og vi så der hvor tvillingetårnene stod, og hvor de er ved at bygge nogle ret seje nye bygninger. Vi tog også færgen til Staten Island, og på vejen kunne vi se frihedsgudinden. Bagefter fik vi lov at shoppe i soho, og det var fedt. De havde tonsvis af tonsvis tøjbutikker, og mange af dem havde udsalg. Og vi fik lov at blive en time ekstra.
Men nu vil jeg prøve at få bare en smule søvn før den store dag i morgen. Så godnat!