mandag den 25. juni 2012

Den første mail

Så snart man har fået sin værtfamilie rejser der sig et nyt spørgsmål: Hvad i al verden skal man skrive til dem? "Hej, jeg skal bo hos jer i 10 måneder! Jeg hedder forresten Julie"? Jeg endte med et underligt forsøg på "Hej, tak fordi I åbner jeres hjem og bla bla, glæder mig til at møde jer". Hvorefter jeg fik en roman tilbage om hvordan familien lever, hvor mange børn hun har (hun har åbenbart to udeboende sønner)og hvem de er forlovede med, hvilken religion de tilhører (de er mormoner, spændende), og så videre, så videre. Efterfulgt af en opfordring til at fortælle lidt om mig selv (ups, det var åbenbart det jeg skulle have skrevet, men det kom så bagefter i en lige så lang mail). Hun virkede virkelig venlig, og jeg tror vi vil komme godt ud af det med hinanden. Fandt ud af at ham Landin åbenbart var hendes datters søn. Glæder mig vildt til at møde dem!