søndag den 14. oktober 2012

Lang weekend

Hvorfor skal mandag altid komme lige når weekenden er så god? Vi har haft en dejlig lang weekend denne gang, da vi jo havde fri fredag. Så jeg sov længe, og så skypede jeg lidt med familien. Om aftenen holdt Micah fødselsdag på BJ's, det var sjovt nok. Bagefter kom Silvia så hjem til mig, og vi så en film. Hun overnattede, men tog tidligt hjem lørdag, hun skulle med sin værtsfamilie til Hoover Dam. Den ville jeg også godt se. Og jeg har heller ikke været på the Strip endnu! Eller prøvet S'mores, eller set det berømte "Welcome to fabulous Vegas"-skilt, eller... Hvad er jeg dog for en tourist! Jeg må vist se at få sparket familien ud af sengen så de kan vise mig Vegas.
Senere tog jeg ud og spillede volley med nogle mennesker, de samme som var til det der poolparty. Det var meget sjovt, selvom vi ikke spillede så meget volleyball. Og så kom der en lille dreng, Michael, og ville spille med os. Han var 6 år, havde langt hår, oversize t-shirt og hængerøv. Barndommen nutildags! Og så mente han at han var herre god til volley, meget bedre end alle os andre. Det var lidt sjovt.
I dag skulle vi af en eller anden grund ikke i kirke, men det fandt jeg først ud af da jeg var stået op. Skønt, ikke? Jeg brugte det meste af dagen på lektier, da jeg har en stor fremlæggelse i morgen om Storbritannien, som jeg ikke var begyndt på. Og så til aften kom Preston og John med koner, og vi lavede granatæblesyltetøj. Er stadig ikke rigtig kommet mig over at vi faktisk har et granatæbletræ i haven.

Og så skrev jeg blog og nu går jeg i seng. Godnat!

Hov vent, havde nær glemt,
Kulturforskel-of-the-day:
At kalde folk man ikke kender Mr Efternavn (eller Mrs eller Ms), er meget normalt, og det lyder måske ikke så underligt, men det er det når det bliver forventet at man siger det. Man føler sig meget gammel. "God formiddag, Hr Fisefornem, hvilket fortræffeligt vejr, deler  De ej mit synspunkt?"