mandag den 27. august 2012

Første skoledag!

Nu er jeg officielt startet på Abor View High School. Hold op, hvor var der mange mennesker!
Startede dagen lidt mindre heldigt, da jeg troede man bare gik direkte til sin første klasse. Og da de så var blevet råbt op, og jeg ikke var i blandt dem, sagde læren at fordi det var første dag, skulle man starte i sit "homeroom". Så jeg vandrede mod det lokale hun sagde, og kom derfor tyve min for sent. Men heldigvis var det en flink lærer, og hun forstod.
Resten af dagen gik jeg fra klasse til klasse, og de brugte al tiden på at skrive under på nogle blå papirer vi havde, og råbe os op. Og så de sidste fem minutter kunne vi sidde og snakke. Det var fint nok, hilste på nogle søde mennesker. Især teaterklassen var sjov, der fik vi en øvelse jeg kender fra noget vi lavede i fransk, hvor man fik et ark papir med nogle udsagn som fx "someone that has been to New York", og så skulle vi gå rundt og finde nogen der havde været i New York, som så skulle skrive under. På den måde mødte man næsten alle sine klassekammerater.
Frokost var ikke nogen stor succes, der var så mange mennesker, at det tog mig næsten hele pausen at finde nogen jeg kendte. Og det var kun halvdelen af skolen der var til frokost der. De er så mange at de er nødt til at dele folk op i to hold.
Den sidste klasse, international relationships, var også god. Det er en klasse hvor alle udvekslingsstudenter og få amerikanere er samlet. Så der fandt jeg ud af, at vi er tre danskere på skolen, og der kommer en til i næste uge.
Blev ret gode venner med en slovak (hedder det det?) der hed Silvia.
Så det er jo fedt. I morgen kan det være de faktisk tager hul på undervisningen...