torsdag den 30. august 2012

Update

Hej igen.
Det er lidt tid siden jeg har skrevet, og i mellemtiden er skolen efterhånden kommet godt i gang. Folk er søde, meget imødekommende når det slår dem. Min teaterklasse især er tæt, fordi vi hele tiden laver lege, hvor man lærer hinanden at kende. Ellers er jeg mest sammen med de andre udvekslingsstudenter, for de er lidt i samme situation. I ved, nyt sted, mange fremmede mennesker, ingen venner. Sankker mest med   den anden danske pige, Amalie, slovakken Silvia, og bosnieren Ramo. 

Vi fik taget skolefoto i onsdags, og jeg tror helt seriøst at det blev det værste skolefoto jeg nogensinde har fået taget. Fotografen glemte at advare mig før han tog billedet, så jeg nåede ikke rigtig at smile, og jeg ser samtidig fuldstændig forvirret og skræmt ud, fordi jeg ikke forstod hvad han sagde (blanding af underlig accent og utrolig meget larm). 
Kort sagt ligner jeg et rådyr fanget i et par billygter. Så jeg overvejer lidt at få taget det om.

Jeg har tænkt mig at prøve kræfter med noget tennis eller cross-country, men jeg skal lige have fundet ud af hvordan det fungerer her ovre. For jeg kan ikke forstå hvis man skal til try-out hver gang man skal starte til en ny sport, fordi hvis man ikke er god nok til at "bestå" try-outen, hvordan skal man så nogensinde blive det? Og alle jeg spørger har forskellige meninger. Så jeg skal snakke med tenniscoachen i morgen, så må vi se hvad han siger. 

I går var jeg til sådan et møde med Young Women's, den der gruppe fra kirken. De mødes hver onsdag og laver et eller andet sammen. Det var hyggeligt nok, men to af pigerne skal flytte til San Diego, så det blev lidt en slags afskedsparty for dem. Og jeg kendte dem jo ikke, så følte mig lidt malplaceret. Men det var hyggeligt alligevel, og de er rigtig søde alle sammen.

I morgen er det fredag, og så er jeg igennem første uge af skolen! Og som beløning venter der en lang weekend, for der er ingen skole på mandag. 
Det bliver spændende at se med tennis, skal nok holde jer opdateret.
Ses!